Den værste trafikulykke i Englands historie

Gigantisk sammenstød udløste en 'massiv ildkugle', og politiet vurderer, at trafikulykken er den værste i England nogensinde

34 køretøjer var involveret i ulykken, der indtil videre har kostet ti mennesker livet. Ifølge politiet er ulykken den værste af sin art nogensinde. (Foto: AP)
34 køretøjer var involveret i ulykken, der indtil videre har kostet ti mennesker livet. Ifølge politiet er ulykken den værste af sin art nogensinde. (Foto: AP)

Syv mennesker er døde, og 51 er sårede efter et gigantisk harmonikasammenstød på den engelske M5 motorvej. Motorvejen er den trafikale pulsåre i det sydvestlige England, og en talsmand for det britiske politi kalder ulykken forfærdelig, og den værste trafikulykke i Storbritannien nogensinde.

- Ulykken var meget, meget udfordrende, og de første reddere på stedet blev mødt af en massiv ildkugle, fortæller talsmanden til BBC.

Se også: En person er omkommet i ildebrand

Politiet forventer, at dødstallet vil stige yderligere, da de vurderer, at der stadig er omkomne i bilerne, der for de flestes vedkommende er totalt udbrændte.

Adskillige eksplosioner
Der var 34 køretøjer involveret i ulykken, og politiet vil endnu ikke kommentere på baggrunden for ulykken, men ifølge vidner var der meget vådt og tåget på vejen. I en e-mail til britiske Skynews fortæller vidnet Ciara Neno, hvordan lastbilen med 'Iceland' skrevet hen over pludseligt forsvandt i tågen.

- Det var den mest skræmmende aften i mit liv, og vi er ekstremt heldige at være i live. En sort tåge kom hurtigt ned over os, og pludselig forsvandt lastbilen fuldstændigt. Det lykkedes os at bremse og undgå lastbilen, og det eneste vi kunne høre var lyden af biler, der bragede ind i hinanden. Lyden og lugten var forfærdelig, og der var adskillige eksplosioner som brandene udviklede sig, fortæller Ciaro Nero til Skynews.

Se også: Pige på 17 fik bundet snørebånd om halsen

Paul O'Connor kørte i den modsatte retning, da ulykken skete.

- Jeg har aldrig set noget lignende. Jeg kunne se folk ligge i vejkanten, det var forfærdeligt, fortæller han til britiske Sky News.

Politiet vil nu undersøge baggrunden for ulykken til bunds, og de vurderer, at motorvejen vil være lukket i mindst 24 timer.