Sådan begik Marcel og kliken hjemmerøveri mod gammel dame

Ældre dame slået ned og bundet til seng i hjemmet i Hellerup

Følg retsmødet LIVE i feltet herover.

KØBENHAVNS BYRET (ekstrabladet.dk): 16. marts 1983 begik Amagermanden Marcel Lychau Hansen ifølge anklageren i sagen et brutalt hjemmerøveri mod nu afdøde Gertrud Christiansen.

Det skete i den ældre kvindes hjem på Valeurs Vej 2 tæt på Hellerup Station.

Ifølge anklagerens påstande udgav Marcel sig sammen med to medgerningsmand for at komme fra politiet, da den ældre dame tøvede med at åbne døren.

Gerningsmændene stod med ryggen til døren og sagde, at de havde fundet den ældre dames stjålne persiske tæpper.

I samme øjeblik hun åbnede, blev døren presset voldsomt ind de maskerede mænd.

De slog hende i baghovedet og slæbte hende ind i soveværelset.

Her bandt de hende til en stol, satte en pistol for næsen af hende og krævede at få at vide, hvor pengene var.

'Har du noget junk?'
- Vi ved, De har hævet 30.000 kroner. Vi ved De er alene, sagde gerningsmændene med høftlig tiltaleform.

En af gerningsmændene spurgte desuden: 'Har De noget junk? (narko, red.)'

Offeret klagede over, at det gjorde ondt, at hun var bundet for stramt, hvorpå hendes bånd blev løsnet.

Den ene af gerningsmændene vendte tilbage og brokkede sig til den ældre dame:

- Der er ingen penge. Fortæl hvor pengene er, ellers skyder vi Dem. Jeg er desperat, sagde han.

Derefter stak Marcel Lychau og de to andre gerningsmænd af med sølvtøj og andre værdigenstande.

Den ældre dame fik besked på ikke at kontakte politiet i de følgende 20 minutter.

På strømpefødder og uden sin paryk løb hun ned på gaden og fik hjælp fra en beboer i området.

Se Ekstra Bladets store tema med alt om Amagermanden.