Nu taler Amagermanden

Marcel Lychau Hansen bliver netop nu afhørt i Københavns Byret. Følg hans forklaring her

Se Ekstra Bladets krimichef kommentere dagens retsmøde i indslaget herover.

KØBENHAVNS BYRET (ekstrabladet.dk): - Anklageren indikerer, at jeg ikke har villet tale med politiet. Det passer ikke. Jeg har villet tale med politiet under hele sagen. Det er vigtigt for nævninge og dommere at vide. Jeg har hele tiden haft intentioner om at fortælle ALT, og det vil jeg gerne have frem.

Sådan lyder de første ord fra Marcel Lychau Hansen, bedre kendt som Amagermanden. En 46-årig familiefar fra Amager, tiltalt i Danmarks mest spektakulære sag om serieforbrydelser, som ifølge anklageskriftet er begået over en periode på 24 år.

FØLG EKSTRA BLADETS LIVE-OPDATERINGER HER.

Anklager Anne Birgitte Stürup starter afhøringen efter udtalelsen fra tiltalte. Hun tager udgangspunkt i hans personlige baggrund og forhold.

Hun beskriver hans far og mor. At han er opvokset op på Amager. At han har spillet fodbold siden han var seks år. Boede hos sine forældre til han var 22 år. At han jævnligt besøger sine forældre og at familien har et stærkt sammenhold. At han har en yngre søster og en ældre bor.

I personundersøgelsen af Marcel står, at han ikke har nogen uddannelse, men at han har været ude at sejle. Han har også arbejdet som flyttemand for sin bror i ti år.

De sidste 11 år har han arbejdet i lufthavnen i rengøringen på nathold. Før det var han rengøringsmand derude på daghold. Marcel bekræfter, at han har boet med den samme kæreste i 22 år siden han var 19 år. Det stoppede i 2006, fordi de var vokset fra hinanden.