Oddset-Janni fik betalt jetset-ferie

En 66-årig alkoholiker har blandt andet finansieret Oddset-Jannis jetset fester. Det forklarede hun mandag morgen i Københavns Byret

Dommeren var ikke tilfreds med Oddset-Jannis opførelse i retten. (Foto: Jakob Jørgensen)
Dommeren var ikke tilfreds med Oddset-Jannis opførelse i retten. (Foto: Jakob Jørgensen)

Sagen mod den 41-årige Janni Christensen, bedre kendt som Oddset-Janni, fortsatte i dag.

Og der var gode grunde til, at Oddset-Janni tog sig kærligt af en 66-årig alkoholiker, som hun sammen med to andre er anklaget for at have franarret 5,37 millioner kroner, forklarede hun.

- Han drak en flaske whisky eller en flaske vodka om dagen. Det kunne han godt lide. Og så havde han sådan en 'Zimbabw-mave' og meget tynde ben, som alkoholikere nu får, siger Oddset-Janni, der har fået en meget hæs stemme oven på weekenden.

Læs også: Oddset-Janni: Jeg har aldrig givet ham piller

Flækkede panden
- Og så kunne han næsten ikke komme op og ned af trapperne i huset. Han faldt ofte og flækkede panden. Så jeg hjalp ham med rengøring, og jeg badede ham, og jeg klippede negle på ham. Han havde ingen venner, men han var rigtig flink, siger blondinden.

Læsogså: Janni lavede grimasser i retten - tæt på at blive smidt ud

Den 66-årige alkoholiker satte så meget pris på Janni og hendes venners hjælp, at han blandt andet finansierede en tur til Skagen for dem. Turen kom til at ligge lige i den såkaldte 'Hellerup-uge', hvor hele det danske jetset strømmer til Skagen.

På luksustur i Hellerup-ugen
Her bestilte den 66-årige et stort sommerhus ved stranden, som lå tæt på op af strandbaren 'Hyttefadet', som Oddset-Janni beskriver som 'det mest trendy sted'.

Janni fik lov til at tage sin medtiltalte og en masse venner med, og det var også planen, at hun skulle have den 66-årige alkoholiker med. Han var dog så fuld netop den dag han skulle derop, at han endte med at tage til Spanien i stedet.

Oven i sommerhuset havde de også bestilt en meget fin junior suite på et nærtliggende hotel, som de dog kun skulle bruge i et nødstilfælde, forklarer Oddset-Janni til anklageren.

Sov tre timer
- Det skulle vi bruge, så vi havde et sted at gå hen, hvis det blev for vildt på hotellet, siger hun.

Og hun fik da også gavn af det ekstra værelse en enkelt nat.

- Jeg brugte det tre timer en nat, sammen med en der hed Kasper. Vi tog derned og sov i tre timer, fordi der var for meget larm på hotellet ved Hyttefadet, siger hun.

Læs også: Politiet: Rejste 15 gange for syg mands penge