Fuld nordjyde telefonchikanerer politiet

I går ringede en beruset nordjyde 15 gange til Nordjyllands Politi for at klage over larm fra en motorcykel. Politiet rykkede gentagne gange ud, men så eller hørte intet. Efter det 15. opkald blev hans telefon konfiskeret

Efter en fuld nordjyde 15 gange havde ringet og klaget over en firehjulet mototcykel, som kun han kunne høre, blev det for meget for politiet. De beslaglagde derfor hans mobiltelefon (Foto: Colourbox).
Efter en fuld nordjyde 15 gange havde ringet og klaget over en firehjulet mototcykel, som kun han kunne høre, blev det for meget for politiet. De beslaglagde derfor hans mobiltelefon (Foto: Colourbox).

I løbet af tordag aften fik Nordjyllands Politi en opringning fra en borger i Frederikshavn, der var stærkt oprevet over en firhjulet motorcykel, en såkaldt ATV, der larmede forfærdeligt omkring hans bopæl.

Politiet rykkede straks ud for at stoppe den infernalske larm, men da de nåede frem til mandens bopæl, var der meget stille.

Han var beruset

Scenariet gentog sig kort tid efter. Manden ringede, og politiet rykkede ud. Endnu engang var der helt stille, da de nåede frem til mandens bopæl.

Efter flere opringninger begyndte politiets tiltro til mandens forklaring om den larmende motorcykel, der hver gang dukkede op, når patruljen lige havde forladt hans bopæl, langsomt at dale. Specielt fordi manden var temmelig beruset.

Og efter det 15. opkald blev det for meget for betjentene, der også havde andet at lave.

Læs også: Fuld SAS-pilot forsinkede fly

Konfiskerede alle telefoner

De besluttede at sætte en stopper for chikanen og konfiskerede derfor alle mandens mange mobiltelefoner samt hans fastnettelefon. Det stoppede stoppede endeligt telefonchikanen.

Manden, der i øvrigt er kendt af politiet for flere andre former for kriminalitet, slap for tiltale, og han fik lovning på, at han kunne hente alle sine telefoner igen, når han havde sovet branderten ud i løbet af i dag.

Politiet så eller hørte i øvrigt intet til den larmende ATV på de resten af deres patruljeringer i Frederikshavn og omegn.