23 timer på seks kvadratmeter

Rockerkongens fald - del 5

Her boede Sandberg i månedsvis. De næste mange år vil der være gitter for vinduerne i hans liv. (Foto: Thomas Sjørup)
Her boede Sandberg i månedsvis. De næste mange år vil der være gitter for vinduerne i hans liv. (Foto: Thomas Sjørup)

“De 23 timer på cellen skal lægges i et skema, hvis man er ligesom jeg. Jeg står altid tidligt op klokken 06.30 sådan så jeg sidder klar inden personalet kommer bragende ind ad døren med et højt ’godmorgen!’. Det skal de hver dag for at tjekke om du er i live. Nogle larmer mere end andre. Men jeg starter altid med oprydning af min celle dvs. reder min seng, lufter ud og derefter vasker mit ansigt og børster tænder. Så tænder jeg for tv’et og ser Go’ Morgen Danmark mens jeg laver mig en kop kaffe.

Så passer det meget godt med at fængselsvagterne kommer kl. 8.00 og siger go’morgen. I starten var de meget overraskede over, at jeg sad frisk og klar, men med tiden syntes de ligefrem, at det var vildt, at jeg var sådan. 8.30 kommer de med morgenmad og nyt varmt vand til termokanden. Det er det samme hver dag: Havregryn eller cornflakes samt en mælk – dog om søndagen er der også et rundstykke til hver (mums!). Jeg spørger altid om toiletbesøg når de alligevel er der med maden.

To med på lokum
På politigården skal de indsatte af sikkerhedsmæssige årsager altid mødes af to betjente, uanset om han har et spørgsmål eller skal på toilettet. Det betyder, der kan gå lang tid, før der bliver lukket op, når den indsatte ringer på klokken. Nogle gange op til 45 minutter, og det gælder også den anden vej, når den indsatte skal tilbage til sin celle. Man skal altså som fange være i god tid med alle forespørgsler.

Toiletbesøget tager til ca. 9.15 før de kommer og henter én, så det er rundt regnet 45 minutter låst inde på toilettet. Så er jeg tilbage på cellen og går i gang med mine rutiner. Jeg bruger tiden på at skrive på en efterfølger af min bog ”Gangster” og har fået en gammel skrivemaskine som bliver brugt flittigt.

Jeg skriver hver formiddag mens jeg også sidder klar til en eventuel gårdtur. Træning eller bad skal man være klar til hele dagen. Kl. 12.00 kommer frokost - varm mad - og der kommer som regel også mine aviser, som jeg har bestilt hos købmanden (Ekstra Bladet og BT). Efter maden bruger jeg lang tid på at læse aviserne ind til kl. 14.00, så begynder jeg at skrive breve. Da jeg får meget post, har jeg også meget, jeg skal besvare.

Hver dag det samme
De indsatte skal i dagtimerne hele tiden sidde klar på deres celler, hvis de vil have gårdtur, kondi eller i bad. Fangerne får ikke noget forvarsel fra vagterne, og er de ikke klar ryger de få tilbud, der fungerer som det eneste afbræk i den ensomme venten på cellen.

Kl. 15.45 kommer min fælleskabsmakker. Vi skiftes hver dag til at besøge hinandens celler. Så går tiden med snak og TV, men efter noget tid er der ikke meget at snakke om – kun når vi har været til besøg, for så har vi noget nyt input udefra. Fire timer efter er fællesskabet slut og vi bliver igen låst inde på hver sin celle og nu er klokken 19.45 og nu venter man på at fængelsvagterne kommer rundt med aftenvognen, hvor man igen kan få varmt vand, papir, tandpasta, skraldeposer osv. Plus de har dagens post med der. Derefter siger de godnat og så står den på tv indtil kl 23 for mit vedkommende, så begynder jeg at gøre sengen klar og børste tænder. Derefter lægger jeg mig under dynen og går ud som et lys 23.30. Hver dag det samme.

Der gik syv uger inden Brian Sandberg fik en fælleskabsmakker. I de syv uger var han fuldstændigt isoleret på sin celle fra morgen til aften hver dag med undtagelse af en times besøg om ugen, tre timers kondi om ugen og en times gårdtur om dagen i den 25 kvadratmeter store gårde der ligger omkranset af trådnet højt over Københavns tage.

Med besøg, gårdture, kondi og fællesskab som eneste afveksling har timerne slæbt sig af sted for en af Danmarks bedst kendte kriminelle de første syv måneder af 2011. For nylig blev Sandberg flyttet til Vestre Fængsel, og det er nu her han skal indrette sin hverdag på den fængsledes betingelser. Han mener, at Vestre Fængsel nærmest er luksus ved siden af forholdene på Københavns Politigård.

Væn dig til hullet, BrianNu skal Sandberg indstille sig på, at hver dag de næste mange år af hans liv, skal ligne de lange, ensformige dage, han tilbragte på Politigårdens Fængsel, og på grund af toprockerens placering i HA, er der stor risiko for, at han igen havner i de mørke celler i ’Pishullet’ – bandemedlemmernes holdeplads – hvor lyden af hvinende hjul og turister fra naboen Tivoli er det eneste, der minder fangerne om, at der stadig eksisterer en verden udenfor.

Forrige| 1 | 2 | 3 | 4 | 5 |