Onanerede ved skole

Mandlig blotter kredsede om skole på Stevns

En mand onanerede tirsdag eftermiddag ved Hotherskolen i Haarlev på Stevns, oplyser Midt- og Vestsjællands Politi til ekstrabladet.dk.

Manden havde kredset om skolen og opført sig mistænkeligt i en halv time, inden han tilfredsstillede sig selv med tre drenge som ufrivillige tilskuere.

Han blev første gang set af de tre drenge ved 13-tiden.

- En halv time efter så de tre drenge manden stå i et buskads, hvor han onanerede, siger kommunikationsmedarbejder ved Midt- og Vestsjællands Politi, Carsten Andersen, til ekstrabladet.dk.

Blotteren beskrives som: Mand, 30-45 år, dansk, høje tindinger og måne, mørkhåret, ca. 180 cm høj, iført cowboybukser.

Ved du hvem manden er, eller har du andre oplysninger i sagen, kontakt da Lokalpolitiet i Køge på telefon 114.