Anklage: HA'ere tvang kvinde til dyre-sex

Ifølge anklagemyndigheden i Bonn har to medlemmer af Hells Angels tvunget den enes eks-kæreste til at arbejde som prostitueret, truet med at skære hendes brystvorter af og tvang hende til sex med en hund, mens de filmede

To medlemmer af Hells Angels i Tyskland skal for retten anklaget for grove, grove handlinger mod den enes eks-kæreste (ARKIVFOTO: Thomas Borberg)
To medlemmer af Hells Angels i Tyskland skal for retten anklaget for grove, grove handlinger mod den enes eks-kæreste (ARKIVFOTO: Thomas Borberg)

Hamburger Morgenpost skriver, at anklagemyndigheden i Bonn anklager to medlemmer af Hells Angels for vold, trusler, frihedsberøvelse og meget mere mod den enes 24-årige eks-kæreste.

Kvinden fandt sig en anden kæreste og derefter blev hun i månedsvis udsat for et sandt mareridt af de to mænd på 35 og 40 år.

Anklagerne går på, at kvinden blev idømt en dummebøde, som hun ikke kunne betale.

Herefter - mener myndighederne - blev hun tvunget til at arbejde som luder på flere forskellige bordeller. Da hun efter nogen uger modsatte sig den beskæftigelse startede uhyrlighederne først.

De truede, ifølge anklagen, med at skære hendes bryster eller brystvorter af. De slog hende og tvang hende til at have sex med en hund, mens den 40-årige filmede det.

Hun skulle også være blevet overhældt med benzin, som blev antændt, med det resultat at hun fik andengrads-forbrændinger.

Sagen starter for retten til november.