Tyve stjal 30 fjernsyn fra lastbil

Anholdt efter en halv time

Natten til onsdag blev der stjålet 30 fjernsyn til en samlet værdi af omkring 750.000 kroner fra en lastbil, der holdt parkeret i Brabrand.

Men ifølge politikommissær Mogens Brøndum lykkedes det ganske hurtigt politiet at finde frem til to mænd på 22 og 24 år, som sættes i forbindelse med tyveriet.

De 30 fjernsyn blev fundet i forbindelse med anholdelsen af de to mistænkte.