- Fire af mine mors elever døde på Utøya

De unge går i dag til kommunalvalg i Norge – en dag, der er præget af tragedien

Henrik Løvberg og Helena Gundersen har afgivet deres stemme. For første gang. De er begge optaget af begivenhderne på Utøya (Foto: Arne Simonsen)
Henrik Løvberg og Helena Gundersen har afgivet deres stemme. For første gang. De er begge optaget af begivenhderne på Utøya (Foto: Arne Simonsen)

I gården ved Solheim Skole i den 13. største by i Norge, Lørenskog, står en folk gymnasieelever. For første gang nogensinde får de 16-17-årige lov til at stemme til kommunalvalget i 20 udvalgte kommuner. Udover emner som bedre skoler og trafikforbindelser optager massakren på øen Utøya de unge, hvor 69 personer mistede livet under en socialdemokratisk ungdomslejr.

- Min mor er lærer. Fire af hendes elever blev dræbt på Utøya, fortæller Henrik Løvberg på 17 år, som bor i byen.

LÆS: Nu går Utøya-generationen til valg

Han har stemt på en lokalliste – ligesom sine forældre.

Hans veninde, Helena Gundersen, på 16 år har givet sin stemme til Høyre (de konservative i Norge, red.), mens hendes forældre stemmer på et andet parti.

Unge vil tage ansvar
De er begge enige om, at valgret til de 16-17-årige er en god idé.

- Ulykken på Utøya har givet mig lyst til at stemme og vise min støtte til demokratiet, siger Henrik Løvberg.

Helena Gundersen mener også, at hun er blevet mere engageret i politik efter massakren i sommer:

Læs: Jazzfestival reddede Borgmester fra massakre

- De fleste af mine venner går ned og stemmer i dag ligesom jeg, fordi vi gerne vil vise, at vi er gamle nok til at tage ansvar og deltage aktivt i samfundsdebatten, forklarer Helena Gundersen.

- Min kammerats bedste veninde døde på Utøya. Jeg kender hende ikke personligt, men selvfølgelig påvirker det mig dybt, forklarer hun.