Breivik på flugt med våben i hånden

Anders Behring Breivik gik på åben gade og viftede med en pistol i hånden kort efter at have parkeret en bil fyldt med sprængstof. Ingen reagerede

ABC Nyheter præsenterer dette billede, hvor Anders Breivik løber væk fra sin bil, som står fyldt med sprængstof. I hånden har han et våben (Foto: ABC Nyheter)
ABC Nyheter præsenterer dette billede, hvor Anders Breivik løber væk fra sin bil, som står fyldt med sprængstof. I hånden har han et våben (Foto: ABC Nyheter)

Seks minutter efter billedet af en uniformeret og bevæbnet Anders Breivik blev taget eksploderede hans bilbombe i regeringskvarteret i Oslo. Det er ABC Nyheter, der i dag offentligør det unikke billede, som er fra et overvågningskamera.

Spørgsmålet er, hvorfor vagterne ikke reagerede på at en bevæbnet mand går rundt i Oslos gader.

Hjemmelavet uniform
I sin hjemmelavede politiuniform efterlader han sin dødelige last i bilen og kort efter rystes Oslo af eksplosionen. Tre timer senere har han dræbt 68 uskyldige mennesker på AUF's sommerlejr på Utøya. Men ingen sikkerhedsvagter gør noget.

Der har tidligere været kritik af sikkerheden i forbindelse med terrorangrebet. Breiviks varebil af mærket VW Crafter stod parkeret lige udenfor både Statsministeriet og Justitsministeriet fyldt med sprængstof i 8 minutter, uden at sikkerhedsvagter undersøgte bilen nøjere.

Offentligørelsen af overvågningsbilledet vil næppe mildne de kritiske røster.