Præstø-ulykken: Efterskolen politianmeldt

Efterskolen har begået lovovertrædelser, som bør strafforfølges, mener Søfartstyrelsen

Den ene af lærerne omkom ved ulykken, og blev først fundet to måneder senere. (Arkivfoto: Henrik Larsen/Polfoto)
Den ene af lærerne omkom ved ulykken, og blev først fundet to måneder senere. (Arkivfoto: Henrik Larsen/Polfoto)

Lundby Efterskole bliver nu politianmeldt på baggrund ulykken i Præstø Fjord, hvor en dragebåd med 13 elever og to lærere kæntrede.

Havarikommissionens endelige rapport om ulykken er netop udkommet onsdag morgen, og Søfartstyrelsen er ikke i tvivl.

- Allerede på baggrund af politiets materiale mener vi godt at kunne sige, at der er begået nogle overtrædelser, som bør strafforfølges, oplyser specialkonsulent ved Søfartstyrelsen Anita Vedsø Larsen til Ekstra Bladet.

Læs rapporten her.

Rapporten retter stærk kritik imod efterskolens forstander, Truels Truelsen, der var rasende, da han læste udkastet. Han udtalte tidligere til Ekstra Bladet at han følte, at hans person bliver 'jagtet massivt' i rapporten.

Læs også: Præstø-forstander raser mod ulykkesrapport

Anita Vedsø Larsen vil dog ikke komme nærmere ind på detaljerne i politianmeldelsen.

- Kræver i fængsel til de ansvarlige?

- Det kan jeg ikke udtale mig om. Jeg kan ikke udtale mig om, hvad det er for nogle overtrædelser, eller hvem det er vi forventer at politianmelde, eller hvad sanktionen i givet fald må blive. Vi har modtaget politiets materiale i sagen, og nu skal vi selvfølgelige have nærlæst rapporten fra havarikommissionen først, siger hun.

Syv ud af de 13 børn fik hjertestop under ulykken, og de har efterfølgende været indlagt på et neurocenter i Hammel, fordi de pådrog sig hjerneskader under opholdet i det kolde vand.

Forældrene til de 13 børn har udtalt, at de vil sagsøge skolen for et millionbeløb.

Læs også: Præstø-ulykken: Forældrene til alle 13 børn kræver kæmpe-erstatning