Tiltalt for sexmisbrug af ni-årig pige

En 37-årig mand er tiltalt for sexmisbrug af en ni-årig pige på Amager. Han kender pigens mor, og nægter sig skyldig

På fredag stilles en 37-årig mand for retten i København, tiltalt for sexmisbrug af en kun ni-årig pige.

Den 37-årige, der arbejder i sikkerhedsbranchen, kender pigens mor - men politiet ønsker ikke at oplyse relationen mellem ham og hende.

Den 37-årige har siddet varetægtsfængslet siden i sommer. Ifølge tiltalen skete sexovergrebene mellem den 11. april og 12. juni i en lejlighed i Kastrup.

Tiltalt for forsøg på samleje
Han er tiltalt for to forsøg på samleje med den ni-årige pige. Men voldtægterne lykkedes ikke, fordi pigen var for snæver.

Ifølge anklageskriftet udsatte han i stedet pigen for anden kønslig omgang end samleje ved fire gange at stikke en finger op i hendes vagina og én gang fik han pigen til at røre hans lem.

Den ni-årige pige er blevet videoafhørt af politiet, og hendes forklaring er et vigtigt bevis i sagen. Også pigens jævnaldrende veninde, som skal have hørt om sexmisbruget, er blevet videoafhørt.

Politiet kom ind i sagen, da den ni-årige betroede sig til et familiemedlem, der anmeldte den 37-årige.

Han er tiltalt efter den skærpede bestemmelse i straffeloven om samleje med et barn på under 12 år ved at have udnyttet sin fysiske eller psykiske overlegenhed.

Den 37-årige nægter sig skyldig og derfor skal sagen afgøres af en domsmandsret. Dommen ventes på fredag.