TV: Oddset-Janni: Min eksmand anmeldte mig

Ifølge Janni Christensen var det hendes eksmand, der anmeldte hende til politiet på grund af jalousi

Janni Christensen er anklaget for at have lænset en ældre mand for over fem millioner kroner. Foto: ekstrabladet.tv
Janni Christensen er anklaget for at have lænset en ældre mand for over fem millioner kroner. Foto: ekstrabladet.tv

I dag starter retssagen mod Janni Christensen og to andre, der alle er tiltalt for at have lænset en ældre alkoholiseret mand for millioner af kroner.

De tre har ifølge anklageskriftet overført penge fra den ældre mands konto til deres egne konti. Desuden lyder en del af anklagen også på, at de har givet manden forskellige typer af bevidsthedspåvirkende medicin, som ikke var ordineret til ham.

Der står ligeledes i anklageskriftet, at de forsøgte at sælge mandens hus for selv at tjene på salget. Det forlyder, at de har udnyttet, at den ældre mand ingen pårørende havde, og at hans alkoholforbrug var meget stort.

I et eksklusivt interview med Ekstra Bladet afviser Janni Christensen anklagerne. Hun siger, at det er hendes eksmand, der i jalousi har anmeldt hende.

I klippet oven for denne artikel kan du høre Oddset-Jannis udlægning af, hvordan det hele endte så galt.