Tysk politi forhindrer muligt terrorangreb

Tysk politi har sigtet to mænd for planlægning af terror i Berlin

Brandenburger Tor og Rigsdagen i Berlin har tidligere været nævnt som oplagte terrormål. (Foto: AP)
Brandenburger Tor og Rigsdagen i Berlin har tidligere været nævnt som oplagte terrormål. (Foto: AP)

Tysk politi har muligvis forhindret et stort terrorangreb i Berlin. Det oplyser den anklagemyndighed torsdag.

To mænd er blevet anholdt efter mistanke om, at de var i færd med at planlægge et større terrorangreb.

I forbindelse med anholdelserne har tysk politi ransaget en islamisk kulturforening i Tromsöer Strasse i Berlin-bydelen Wedding og de anholdtes adresser i Neukölln og Kreuzberg.

De anholdte er en 24-årig tysk statsborger af libanesisk oprindelselse samt en 28-årig palæstinenser fra Gaza-striben.

Ifølge avisen Berliner Morgenpost indledte politiet efterforskningen af de to mænd efter en henvendelse fra et firma, der sælger kemiske produkter.

Firmaet undrede sig over den store mængde kemikalier og kontaktede derfor politiet.

En talsmand for politiet i Berlin oplyser torsdag, at kemikalierne kan bruges til fremstilling af sprængladninger, men politiet vil ikke kommentere mere på den mulige terrorbombe.

Politiet vil heller ikke kommentere på, om det forestående pavebesøg om 13 dage eller tiårsdagen for 11. september var målet for terrorangrebet.