Stedfar: Sket på grund af ting i Christians liv

Stedfaren til den 25-årige Christian Møller Christensen, der i går slog sin storesøster ihjel, mener, det er sket i vanvid, skriver avis

Den 25-årige Christian Møller Christensen slog i går sin storesøster ihjel i en lejlighed på Vesterbro. Inden han selv meldte sig til politiet, tilstod han i en sms til familien.

LÆS: Fortalte familien om drab på sms

- Det, der er sket, er sket i et øjebliks vanvid, som nu har smadret Christians liv. Han er slet ikke sådan en person. Han fortrød det med det samme, og det er jo også derfor, han melder sig selv. Det er en ufattelig tragedie, der er sket på grund af nogle ting, Christian har været ude for tidligere i sit liv. Men det er ikke mit bord at forklare lige nu, hvad der er sket tidligere med Christian. Det kommer nok frem i de kommende dage, siger stedfaren til bt.dk

Lige nu nærmer grundlovsforhøret sig. ekstrabladet.dk følger sagen.