Mand styrter i døden fra højhus

Mand faldt i døden fra syvende sals højde fra højhus i Brønshøj. Sandsynligvis kostede hans kådhed ham livet.

(Læserfoto indsendt via 1224)
(Læserfoto indsendt via 1224)

En mand blev fredag aften dræbt, da at han faldt ud fra en bygning i København.

Det var kort før klokken 18, at ambulance og læge blev kaldt ud til højhusene i Bellahøj, hvor en mand var faldet fra stor højde. Men hans liv stod ikke til at redde.

Ifølge politiets foreløbige oplysninger, faldt manden fra omkring 7. eller 8. sals højde.

Det var tilsyneladende i beruselse, at manden opholdt sig på ydersiden af bygningen.

- Han er set tumle rundt i kådhed på altanen, så umiddelbart ser det ud som om, han har mistet grebet og er styrtet ned, siger den centrale vagtleder ved Københavns Politi til ekstrabladet.dk.

Manden er set kravle fra altan til altan. Derfor er der ifølge politiet intet, der tyder på, at der skulle være tale om hverken en forbrydelse eller et selvmord.

Manden boede i området, men ikke i den lejlighed, han faldt ned fra.