Dødstrusler mod Lars Løkke

En psykisk syg mand sidder i dag på anklagebænken tiltalt for dødstrusler mod statsministeren

Statsministeren skulle slås ihjel, hvis han ikke trak tropperne ud af Afghanistan inden den 27. september sidste år. (Foto: Rumle Skafte)
Statsministeren skulle slås ihjel, hvis han ikke trak tropperne ud af Afghanistan inden den 27. september sidste år. (Foto: Rumle Skafte)

Om det blot er frustrerede og sindsforvirrede tanker, eller om dødstruslerne mod Lars Løkke Rasmussen og hans familie måske også bunder i, at den 43-årige afsenders irakisk-kurdiske kone blev stærkt invalideret under Saddam Husseins regime er uklart.

Uanset årsagen står en 43-årig psykisk syg mand i dag i Københavns Byret anklaget for dødstrusler mod statsministeren.

Af flere omgange sendte den 43-årige mand fra Kalundborg sidste år trusselsbreve til Lars Løkke Rasmussen med et krav om, at Danmark skulle trække sine tropper ud af Afghanistan inden den 27. september, for ellers ville statsministeren og hans nærmeste familie blive slået ihjel.

Skrev afsenderadresse på kuvert
I første omgang blev manden anholdt i slutningen af juli, efter at trusselsbrevet var blevet sendt til både Statsministeriet, Det Radikale Venstre og Forlaget Politiken. Da manden i midlertid havde skrevet afsenderadresse på kuverten, fandt politiet hurtigt frem til truslernes ophavsmand og man valgte dengang ikke at fængsle ham.

Men blot få dage senere ankom dog nye trusselsbreve, og denne gang blev den 43-årige efterfølgende varetægtsfængslet. Det har han været lige siden men dog på et psykiatrisk hospital, idet han er blevet konstateret psykisk syg.

Manden har ifølge anklager Maria Cingari tilstået at have skrevet brevene og grundet han psykiske tilstand, forventes han at få en behandlingsdom senere i dag.