Hun var direktør for et selskab, der smører tørre sandwich til flyveturen. I privaten blev der dog ikke plads til hverken daggammelt brød eller mådehold i øvrigt.
LÆS OGSÅ: Amandas liv - fra fødsel til fængsel
Det afslører salgsoptillingen af den tidligere Gate Gourmet-direktør Amanda Jacobsens palæ-lignede herskabsvilla i Vedbæk. Huset hun påstår at have brugt over 60 millioner kroner på at istandsætte er udbudt til 32,5 millioner kroner, og indtægten vil være det første afdrag på den gæld på langt over 100 millioner kroner, som direktøren har til sin tidligere arbejdsgiver - penge, hun drænede fra virksomheden for at leve et liv i luksus.
Og det var ekstrem luksus, der var på dagsordenen i Strandvejsvillaen. Hun købte den for omkring 12 millioner, og inden hun selv flyttede ind installerede hun over 50 håndværkere til at renovere fra top til tå. Alt lavet fra bunden.
Og ud over walk in-garderober, en gildesal med dansegulv med lys i, marmorpejse og byder huset på en treværelses portnerbolig og en parklignende have med løbebane.
Desværre, fristes man til at sige, ligger huset på den ’forkerte’ side af strandvejen. Men står man på tær på soveværelsets altan, kan man skimte sundet.
Om Gate Gourmet kan skimte guld, må tiden vise. Amanda Jacobsen har overdraget huset til sine tidligere arbejdsgiver, der står som retmæssig sælger af herlighederne.