Østjyllands Politi modtog omkring klokken 20.30 her til aften en melding om, at to biler er kørt sammen på Dronningborg Boulevard i Randers.
- Jeg kan fortælle dig, at to biler er kørt sammen, og at der er sendt to ambulancer til stedet, oplyser den vagthavende ved Østjyllands Politi til ekstrabladet.dk.
Ifølge hjemmesiden beredskabsinfo.dk er der i mindst én af bilerne en fastklemt person, ligesom der er risiko for brandfare, men det kan den vagthavende ved Østjyllands Politi hverken be- eller afkræfte.
- Jeg ved ikke så meget på nuværende tidspunkt, desværre.
Uheldet skete ikke langt fra Regionshospitalet i Randers
ekstrabladet.dk følger sagen