En 23-årig mand blev klokken 02.32 i nat overfaldet af tre næsten jævnaldrende unge mænd.
- De tre unge mænd, hvoraf den ene er 27 år og de to andre 25, overfaldt i nat en ung mand, da han kom gående ad Store Pottergade i Aabenraa, fortæller vagtchefen ved Syd- og Sønderjyllands politi til ekstrabladet.dk.
- De overfaldt den 23-årige, slog, sparkede og trampede på ham, mens de stjal hans pung og mobiltelefon. Bagefter truede de ham til at udlevere sin pin-kode.
De tre gerningsmænd er anholdt og bliver afhørt om overfaldet.
Den 23-årige kom ikke alvorligt til skade ved overfaldet, men er dybt rystet, fortæller vagtchefen.