Cirka 300 fedesvin er formentlig gået tabt ved en voldsom gårdbrand i Østjylland, der først blev slukket mellem klokket et og to i nat.
- Men det er lykkedes at redde 1200 andre i svin i en tilstødende bygning på gården på Vongevej 47 i Tørring nord for Vejle, oplyste vagtchefen hos Sydøstjyllands Politi, Jesper Duus natten til torsdag til Ritzau.
- 150 er blevet aflivet. Resten (af de 300 -red.) skal undersøges for, om de har taget så meget skade, at du også skal aflives, siger Jesper Duus tidligt her til morgen til ekstrabladet.dk.
Svinene har både fået røg- og brandskader.
- De var tæt på branden, siger Jesper Duus.
Der blev slået alarm om ilden ved 20.30-tiden onsdag aften, og ilden i en staldbygning og en produktionsbygning var en overgang så voldsom, at brandfolkene ikke kunne trænge ind.
Derimod gik gårdens beboelse fri af flammernes hærgen.
Årsagen til branden er ikke kendt.