Natten til fredag klokken 01 fik to mænd i Rødby på Lolland uventet og uvelkomment besøg. Et tæskehold mødte op på en bopæl i Vestergade og angreb den 20-årige beboer og dennes 28-årige kammerat - blandt andet med en gardinstang og en rørtang. Det skriver folketidende.dk.
De to personer blev så slemt skadet, at de blev hentet i ambulance og bragt til skadestuen. Her viste det sig, at skaderne ikke var særlig alvorlige - men de to mænd blev dog indlagt til observation natten over.
Ifølge folketidende.dk er det endnu uvist, hvad tæskeholdet ville - og hvem de var. Ifølge politirapporten bestod tæskeholdet af tre mænd på 21, 23 og 24 år. De var sammen med en 41-årig kvinde.