Politiet i Norge er ved at få fastlagt årsagen til, at en kvinde i går eftermiddag styrtede 100 meter ned i et vandfald.
Læs: Død efter fald på 100 meter
Kvinden var - viste det sig - på udflugt med sin ægtemand til Vørings-vandfaldet i Eidsfjord i Norge, da ulykken skete.
Undersøgelser og afhøringer peger på, at kvinden lænede sig ud for at tage et billede, men hun gled og styrtede ned i det brusende vandfald.
Ægteparret, som er i begyndelsen af 60'erne, var stoppet på deres udflugt ved et cafeteria for at tage billeder.
Cafeteriet ligger ved et populært udkigspunkt, som dog ikke har noget rækværk.
Flere turistgrupper blev i følge VG chokerede vidner til, at kvinden lænede sig ud for at fotografere og faldt i døden.
- Det har regnet meget i området på det sidste, og stenene er glatte, siger operationsleder Bjarne Floknes til VG Nett.
Ulykken skete ved 16.30-tiden.
Vandfaldet dannede også for to år siden ramme om en tragedie, da en russisk mand faldt 180 meter ned og blev dræbt