Brønderslev-piges rædselsskur jævnet med jorden

Det blåmalede vindue, der isolerede den 21-årige datter fra omverdenen, blev knust under nedrivningen af familiens hus i Serritslev

Foto: Rene Schütze/POLFOTO
Foto: Rene Schütze/POLFOTO

I flere måneder boede Brønderslev-pigen i et mørkt og ensomt anneks uden vand og varme i den kolde vinter i 2009. Vinduet til annekset blev malet blåt, så pigen ikke kunne se ud.

I dag blev vinduet meget symbolsk løftet ud af annekset i hel tilstand i en gravkos 'milde' greb, hvorefter det blev knust af murbrokker under nedrivningen af det gule murstenshus i Serritslev, der har dannet rammen om et rædselsfuldt børneliv, hvis man skal tro anklagemyndighedens tiltaler mod forældreparret. Her er forstemmende læsning om vanrøgt, vold og seksuelt misbrug.

Levede i skidt og møg

Hjalp far med at skrive kærlighedsbreve

Her i huset i Serritslev har børnene boet i skidt og møg med toiletter, der var sølet til med afføring, fyldte bleer, der lå på stuebordet, og manglende vand, så badning foregik i et babybadekar med vand fra små dunke.

Læs også: Datter var spærret inde i udhus

Det er husets nye ejer, der jævner huset med jorden. Et hus, som den velkendte krejler Låsby-Svendsen skaffede til familien, og som efterfølgende er blevet vurderet som uegnet til menneskebolig, efter at sagen mod forældreparret begyndte at rulle.

Der skulle efter planen afsiges kendelse om skyldsspørgsmålet i sagen mod forældrene i Retten i Hjørring i dag, men den er udskudt til på mandag. Hvis de dømmes, sker strafudmålingen d. 21. juni.