Her er Headleys terror-videoer fra København

Anklagemyndigheden i USA har lagt filmklip fra København i terroristsagen på nettet

Følg Krimi

Offentligheden kan nu ved selvsyn se nogle af de optagelser fra Kongens Nytorv i København, som onsdag blev fremvist under et retsmøde i Chicago i sagen om det planlagte terrorangreb på blandt andet Jyllands-Postens redaktion i hovedstaden.

De korte filmklip blev optaget af David Headley i september 2009 og skulle, ifølge anklagemyndigheden i USA, bruges til at forberede angreb på mål i København.

Headley har tilstået og vidner i sagen mod canadieren Tahawwur Rana, som er tiltalt for at planlægge terrorhandlingerne.

Læs: Headley besat af terror

De fem videoklip er med undtagelse af et enkelt fra Københavns Hovedbanegård alle optaget omkring Kongens Nytorv. Filmkunst er der bestemt ikke tale om.

Billederne ryster en smule, og man ser Det Kongelige Teater, Hotel D'Angleterre, en pølsevogn midt på Kongens Nytorv, og livgarden marchere op ad Store Kongensgade. Desuden kan man høre nogle enkelte bemærkninger fra Headley.

- Det er en dejlig dag, siger han på et af klippene optaget i flot efterårssolskin, mens han på en anden konstaterer, at 'det regner i dag i København'.

Headley kontaktede en officer fra livgarden under sit besøg for at få opklaret om gardernes geværer var skarpladte. Da det blev bekræftet, svarede Headley, at det var der da ingen grund til. Officeren svarede, at 'det ved man aldrig'.

Klippene kan ses her.

Tændte på danske piger
Men David Headley var under sit besøg i København ikke kun optaget af at filme.

Han skrev til vennen - den nu terroranklagede Rana - under et besøg i København i 2009, at pigerne er virkelig hotte.

- Vi to skulle tage her til uden vores veninder og have en virkelig god tid, skrev han, mens han planlagde en blodig mission mod danske journalister.

De hovedtiltalte i terrorsagen i Chicago:

Tahawwur Hussain Rana (50) er søn af en pakistansk gymnasierektor fra Lahore. Han gik på militær kostskole i Pakistan, hvor han var en mønsterelev. Han sov på stue med med tiltalte Headley. Rana blev uddannet som læge og arbejdede i det pakistanske militær og deltog hos de allierede under den første Golfkrig. Senere under en aktion i den nordlige del af Pakistan fik han højdesyge og blev fløjet til behandling i Storbritannien. Han nåede ikke at komme tilbage til Pakistan, inden hans sygeorlov udløb og blev derfor betragtet som desertør. Rana valgte derfor at flytte til Canada i 1997, hvor han fik statsborgerskab nogle år senere. Da han ikke kunne få sin uddannelse som læge godkendt, flyttede han til Chicago og oprettede immigrationskontoret First World. Samtidig drev han et halalslagteri i Kinsman uden for Chicago. Han har tre børn på nu 19, 17 og 15 år og er gift. Han nægter sig skyldig.

David Coleman Headley (50) er barn af en pakistansk far og en amerikansk mor. Blev født i USA, men begyndte i 1975 på militærskole i Pakistan, hvor han udviklede sig til et problembarn. Han vendte siden tilbage til USA som 17-årig og hjalp sin mor med at drive en bar i Philadelphia og arbejdede også i en videoforretning. Han blev dømt i både 1988 og 1997 for at smugle heroin fra Pakistan til USA, men valgte at blive informant for det amerikanske narkopoliti. Headley kom i 2000 i forbindelse med terrorbevægelsen Lashkar-e-Taiba i Pakistan og fik undervisning i både islam, våbenbrug og grundlæggende efterretningsarbejde. Han hed oprindeligt Daood Gilani, men skiftede i 2006 navn for ikke at vække mistanke. Han er amerikansk statsborger. Han erkender og har valgt at samarbejde med politiet.

Seneste nyt

Partimoder Pia kan ikke slippe magten

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.