Erik Skov presset til svindel af skattegæld

Erik Skov Pedersen bliver hårdt presset i retten af anklager Betina Engmark. Han benægter, at en handel med projektet 'Rævehøjparken' var ren svindel, så han kunne betale en skattegæld på 1,6 mio. kr.

- Nu skal det bare overstås, sagde Erik Skov Pedersen, da han kom til retten.
- Nu skal det bare overstås, sagde Erik Skov Pedersen, da han kom til retten.
Følg Krimi

Erik Skov Pedersen forfalskede et brev fra advokatfirmaet Plesner og påførte brevet et falsk jounalnummer.

Men det falske brev var blot et udkast og ikke et led i at svindle sig til et honorar på tre mio. kr. fra KJ Ejendomsinvest for salget af ejendomsprojektet 'Rævehøjparken', forklarer Erik Skov Pedersen i retten.

Anklager Betina Engmark mener, at Erik Skov Pedersen bildte KJ Ejendomsinvest ind, at han havde en køber til 'Rævehøjparken' klar, nemlig et nyt ejendomsselskab med motorcykel-milliardæren Jesper Reinhardt i spidsen.

Derfor indviljede KJ Ejendomsinvest i - som et lån med modregning i Erik Skov Pedersens honorar - at betale hans skattegæld på 1.573.227 kr.

Lånte to millioner kr.
På det tidspunkt havde KJ Ejendomsinvest lånt Erik Skov 2.040.000 kr., fordi KJ ved indehaveren Borris Tangaa Nielsen troede, at Erik Skov havde flere handler på beddingen og derfor senere skulle have et million-honorar.

- Skal vi tro på, at du mener, den her handel ville blive til noget - og at ikke er noget du har fundet på for at få KJ Ejendomsinvest til at betale din skat ? spørger anklager Betina Engmark.

- Ja, der var en reel intention om at sælge projektet til Jesper Reinhardt eller en anden investor, siger Erik Skov Pedersen.

No cure - no pay
Erik Skov Pedersen arbejdede for KJ Ejendomsinvest efter princippet 'no cure - no pay'.

Erik Skov fik altså intet honorar, hvis han ikke fik solgt ejendomsprojekterne. Men KJ troede på, at flere gode handler var lige på trapperne, så de lånte Erik Skov de mange penge, så han kunne rette op på sin og Henriette Kjærs vaklende økonomi.

Ifølge Erik Skov ville KJ Ejendomsinvest tjene 25-30 millioner kr., når 'Rævehøjparken' blev solgt.

I retten foreholder anklager Betina Engmark en række falske mails fra Erik Skov, som overfor KJ Ejendomsinvest skulle underbygge, at 'Rævehøjparken' var meget tæt på at blive solgt.

- Jeg tør godt lægge hovedet på blokken, vi er ude af 'Rævehøjparken' i denne uge, skriver Erik Skov blandt andet.

Erik Skov Pedersen erkender i retten, at hans salgsformidling af flere byggeprojekter var rent fup, og at han fik 2,4 mio. kr. i honorar på falsk grundlag. Det var salget af 92 ungdomsboliger i Roskilde, 23 rækkehuse i Glostrup og et privathospital i Brøndby.

Falsk advokatmail
I retten kom det frem, at Erik Skov bl.a. havde lavet en falsk mail, der så ud som om den kom fra en advokat hos firmaet Kromann Reumert, hvor 'advokaten' på vegne af milliardæren Jesper Reinardt kommer med et købstilbud på privathospitalet i Brøndby til 44 mio. kr.

Men den anden del af tiltalen vedrørende salget af 'Rævehøjparken' til MC-milliardæren Jesper Reinhardt og salget af et byggeprojekt på Artillerivej 96 til PKA Pension, vil Erik Skov Pedersen frifindes for. Han hævede tre mio. kr. i honorar for projekterne, som ifølge anklager Betina Engmark også var ren svindel.

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.

14,8 millioner kroner blev samlet ind på en time