Annonce:
Annonce:

Drabssigtet forsøgte flugt fra retten

28-årig, der er sigtet for knivdrab på socialrådgiver i Holstebro, forsøgte flugt fra retten

Kamal Youssuf Omar forsøgte for anden gang siden sin anholdelse for drabet på Birthe Christiansen at flygte. Sidst var han på flugt et døgn - i dag endte flugten med, at han snublede efter få sekunders forsøg på at løbe fra politiet. (Politifoto)
Kamal Youssuf Omar forsøgte for anden gang siden sin anholdelse for drabet på Birthe Christiansen at flygte. Sidst var han på flugt et døgn - i dag endte flugten med, at han snublede efter få sekunders forsøg på at løbe fra politiet. (Politifoto)
Annonce:
Følg Krimi

Den 28-årige somalier, der er sigtet for drabet på socialrådgiver Birthe Christiansen den 27. januar i Holstebro, forsøgte endnu en gang at flygte.

Før et retsmøde, hvor dommeren skal tage stilling til, om han fortsat skal sidde varetægtsfængslet, stormede den sigtede pludselig ud af døren. Det skriver dagbladet-holstebro-struer.dk

Manden blev dog hurtigt overmandet af betjente, der fik ham slæbt tilbage til retssalen.

Før retsmødet skulle den sigtede have et møde med sin forsvarer i et særskilt lokale i retsbygningen. Her skulle han også have noget at spise og drikke, og derfor fjernede betjentene det fikseringsbælte med håndjern, han havde om livet.

Kort efter smed manden en pose, han havde i hånden og tog flugten gennem lokalet.

Han nåede også helt ud i friheden, men kun et par skridt. Så snublede han, og betjentene kunne 'anholde' ham igen umiddelbart uden for retsbygningen.

Den sigtede har tidligere haft held til at flygte fra politiet. Han blev anholdt på drabsdagen, men da han den 10. marts var til mentalundersøgelse på psykiatrisk afdeling i Aalborg, stak han af.

Dengang stak han af gennem et ulåst vindue.

Han blev anholdt igen godt et døgn senere, da betjente fandt ham i kiosk, hvor han var bevæbnet med en kniv.

Annonce:
Annonce:
Annonce:

Mere fra Ekstra Bladet+

Annonce:
A-kraft i baghaven - manges haver står klar
Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:
Annonce:
Annonce: