Vicevært opdagede dødsbrand: Ubehageligt at se hende

Ringede straks til den døde kvindes bror, da han opdagede branden

Vicevært Jens Erik Kristensen opdagede branden, hvor en 24-årig kvinde afgik ved døden. Foto: Per Rasmussen
Vicevært Jens Erik Kristensen opdagede branden, hvor en 24-årig kvinde afgik ved døden. Foto: Per Rasmussen

Vicevært Jens Erik Kristensen er dybt påvirket efter dødsbranden, hvor en 24-årig kvinde afgik ved døden.

Det var ham, der opdagede, at der var noget helt galt ved kollegielejligheden på Østre Allé i Nykøbing Falster, mens han var i gang med sin daglige morgenrunde.

Læs også: Ung kvinde indebrændt i kollegielejlighed - Jeg opdage, at der lugter mistænksomt henne ved den blok. Det lugter ligesom et par kogeplader, der har stået tændt i mange, mange timer. Men om der er noget i det, det ved jeg ikke. Så jeg går hen og studerer det mere. Og da jeg går om i havesiden, ser jeg, soden løber ned ad terrasse-vinduet. Det er simpelthen helt sort, fortæller Jens Erik Kristensen og fortsætter:

- Jeg ringer straks til en kollega, som er bror til kvinden, som desværre er afgået ved døden. Og vi ringer til Falck, som siger, vi bare skal holde os fra døren, siger han.

Brændt på arme og ben
Han tror, at branden har ulmet i flere timer. Og tilsyneladende har der også været flammer.

- Jeg så hende desværre, da hun da blev blev båret ud. Det var tydeligt at se, at hun var blevet brændt på arme og ben, siger han.

Alle er dybt berørte af dødsbranden omkring kollegielejlighederne på Østre Allé.

- Der er naturligt en trykket stemning. Det rygtes jo hurtigt. Og jeg har det da ikke skidegodt med det, siger Jens Erik Kristensen.