Eneboer havde engang kone og sportsvogn

Tvillingesøsteren til den 53-årige eneboer, der blev fundet død i Præsteskov ved Værløse, beskriver ham som en god - men helt speciel - bror

Peter Heiberg boede de sidste 20 år af sit liv i en lejr i Præsteskoven - mere eller mindre isoleret for omverdenen. Foto: Linda Johansen
Peter Heiberg boede de sidste 20 år af sit liv i en lejr i Præsteskoven - mere eller mindre isoleret for omverdenen. Foto: Linda Johansen

53-årige Peter Heiberg endte sit liv som eneboer i et lejr lavet af sammenbundne paraplyer i Præsteskov i Værløse. En rodebutik, der alligevel havde sin helt egen særlige og nærmest maniske orden.

Men han voksede op i en god familie med en tvillingesøster, der passede på ham.

- Han var en smuk, dejlig og god bror. Jeg var et par timer ældre end ham, så jeg passede på ham, hvis der var nogen, der ville ham noget ondt, fortæller hans søster Anne Lise Heiberg til Ekstra Bladet.

Læs også: Sådan boede eneboeren

Allerede som barn kunne man mærke, at udelivet trak i Peter Heiberg. Han kunne ligge i timevis og bare kigge op i himlen.

Hurtige penge
Peter fik aldrig nogen uddannelse. I stedet opsøgte han som voksen et liv med hurtige penge og kørte rundt i en sportsvogn.

- Jeg ved faktisk ikke, hvad han lavede præcist, men det er mit indtryk, at han prøvede alt muligt, siger Anne Lise Heiberg, der ikke har talt med sin bror i 20 år.

Stødte ind i mystisk eneboer i mørket

- I over 20 år har jeg savnet min bror. Han ville være alene, og det måtte jeg respektere, for jeg respekterede min bror, siger Anne Lise Heiberg med stor kærlighed i stemmen.

Her til formiddag bliver der foretaget ligsyn af den 53-årige Peter Heiberg. Politiet mener dog ikke, at der ligger noget mistænkeligt bag hans død.

LÆS MERE I EKSTRA BLADET OM, HVAD DER SKETE I PETER HEIBERGS LIV, SÅ HAN ENDTE SOM ENEBOER I EN ENSOM LEJR I EN SKOV.