Riskærs søn: - Jeg har kvajet mig

Frederik Riskær får 20 dages betinget fængsel for spritkørsel i vennens jaguar

Riskær junior angrede uden for retten. (Foto: Tariq Mikkel Khan)
Riskær junior angrede uden for retten. (Foto: Tariq Mikkel Khan)

Playboy-sønnen, Frederik Riskær, slægter sin far på. I dag blev han nemlig kendt skyldig i retten.

- Jeg har kvajet mig, siger den unge mand, der blev idømt 20 dages betinget fængsel for at have kørt med en promille på 2,5 og overhalet en politibil indenom.

Læs også: Politiets detaljerede anklager

Anklageren havde egentlig krævet ubetinget fængsel, men det blev gjort betinget, fordi det var Frederik Riskærs første gang.

- Det er ikke noget, jeg er stolt af og heller ikke noget, jeg kommer til at opleve igen, siger han til ekstrabladet.dk.

- Nu må jeg bare tage de sanktioner, der er kommet.

Ud over de 20 dages betinget fængsel skal han også lave samfundstjeneste.

Forseelserne skete på Østerbro i en kammerats Jaguaf XF.

Ifølge Ekstra Bladets oplysninger stoppede han ikke med det samme. Den civile politibil satte derfor afsted i en polititjagt, der nåede helt op på 100 kilometer i timen