TV: Her bliver Møllehave anholdt

Vidner fotograferede anholdelsen af Johannes Møllehave med en mobiltelefon - se de rå optagelser i klippet herover!

Her ligger Møllehave på jorden efter anholdelsen tirsdag aften. (Privatfoto)
Her ligger Møllehave på jorden efter anholdelsen tirsdag aften. (Privatfoto)

Der var vægt bag ordene, da Københavns Politi fik nok af den fulde præst og hans ven rektoren.

Stor vægt.

Som tv-billederne herover viser, er der ingen tvivl om, at politiet gik mere end hårdhændet til værks, da de først havde givet Møllehave og hans kammerat håndjern på.

For politiet mente tilsyneladende ikke, at de to ældre herrer var sat nok ud af spillet, da de med håndjern lå med ansigtet ned i asfalten.

TV: Møllehave - jeg truede ikke nogen!

Derfor satte betjentene sig på både Møllehave og rektoren fra Lemvig Gymnasium, Lars Ebbensgaard.

Billederne er taget af en af de fire mænd, der spiste ved nabobordet til Møllehave, og som gik med udenfor for at se, hvad der skete, efter at politiet havde trukket digterpræsten ud på gaden.

– Møllehaves ven lå og skreg, mens han lå der, siger vidnet Flemming.

– Det er meget voldeligt, når man tager en gammel mand og smider eller skubber ham ned på jorden, tilføjer to andre vidner fra selskabet, der ikke ønsker deres navne på ekstrabladet.dk.

Bypass
Ifølge vidnerne må politiet have følt sig provokeret over, at de to ældre herrer ikke bare parerede ordre.

Det er kendt af mange danskere, at Møllehave tidligere har fået en bypass-operation på grund af hjerteproblemer. Det afholdt dog ikke politiet fra at plante et knæ i hans ryg.

TV: Møllehave - sådan var min nat i fængslet!

Efter at have sundet sig og været til læge mente Møllehave i går, at han blev udsat for politivold.

- Det var en jurist, der rådede mig til at opsøge en læge. Og hun sagde, at hun havde set det før. Hun kunne se, at jeg havde haft håndjern på. 'Det er politivold', sagde hun, fortæller Johannes Møllehave til ekstrabladet.dk.

Som billederne viser, var det da heller ikke finfølelse, der prægede politiet, da de nedlagde de to gamle mænd.

Københavns Politi har ikke nogen kommentar til Johannes Møllehaves version af anholdelsen.

- Han har sin opfattelse - og så har vi et system, som varetager at undersøge det, siger den centrale vagtleder Mads Firlings til Ekstra Bladet.

Læs meget mere om anholdelsen af Johannes Møllehave i Ekstra Bladet Fredag - her træder den gruppe af gæster, der overværede og filmede anholdelsen også frem!