21-årig fængslet for våbenlager

Politiet fandt maskinpistoler, rifler og tromlerevolvere hos en ung mand i Tappernøje, som nu er fængslet

En 21-årig mand blev lørdag varetægtsfængslet for at ligge inde med at større antal våben i sit hjem i Tappernøje.

Manden blev fængslet til 28. april i et lukket retsmøde i Nykøbing Falster.

Den 21-årige blev anholdt fredag aften på sin bopæl i Tappernøje ved Næstved, hvor der ved en ransagning blev fundet et større antal våben

Der var blandt andet maskinpistoler, rifler, geværer og tromlerevolvere samt en større mængde ammunition

Ligeledes fandt politiet et større kvantum narkotika, oplyser Bent Ludvigsen fra Sydsjællands- og Lolland-Falsters Politi.