Rocker-afhopper får ny chance

Afhopperen MP fra Hells Angels støttegruppe AK 81 får en ny chance i Højesteret. Han er idømt 12 års fængsel, men han ønsker sin straf sat ned

MP har fået 12 års fængsel for medvirken i fem drabsforsøg under bande-krigen. Nu får han chancen for at få straffen sat ned i Højesteret.(privatfoto)
MP har fået 12 års fængsel for medvirken i fem drabsforsøg under bande-krigen. Nu får han chancen for at få straffen sat ned i Højesteret.(privatfoto)
Følg Krimi

Den tidligere AK 81´er, der har fældet 16 af sine tidligere venner fra Hells Angels og AK 81, får en ny chance i Højesteret.

Både Københavns Byret og Østre Landsret idømte ham 12 års fængsel. Dét synes han er for strengt, og han har nu fået lov til at få sin dom prøvet i Højesteret.

MP fik den 21. februar stadfæstet dommen på 12 års fængsel i Østre Landsret efter at han i juni sidste år blev idømt straffen i Københavns Byret for medvirken til fem drabsforsøg og overfald.

MP var skuffet over, at Østre Landsret ikke gav ham ekstra rabat i straffen, selvom han har lagt alle kortene på bordet og nu vidner mod de 16 rockere.

Derfor søgte hans forsvarer Bjørn Canning om tilladelse til at indbringe sagen for Højesteret, og det er der nu givet tilladelse til.

Det er usædvanligt, at en strafudmåling får lov til at blive anket til Højesteret, når de to første retsinstanser har været enige om strafudmålingen.

Over 10 dage i maj og juni skal MP afhøres under retssagen mod de 16 rockere. Sagen startede i mandags og politiets vigtigste beviser mod rockerne er kronvidnets detaljerede forklaringer om de seks drabsforsøg under bandekrigen.

Den nu 26-årige MP afsoner de 12 års fængsel et hemmeligt sted, hvor ingen kender hans rigtige identitet.

Han er under vidnebeskyttelse af PET, og har fået ny identitet og formentlig også et nyt udseende.

Ubegrænset Sport
Ekstra Bladet
Så løber du aldrig tør
79
,-
/md.
Fiduskunst og magistervrøvl

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Udforsk Ekstra Bladet+