14-årig pige pisket ihjel

Hena Akhter blev idømt 101 piskeslag for en påstået affære med en gift mand. Hendes krop gav op efter 70

Den 14-årige pige var det yngste af Darbesh Khans fem børn. (Screendump fra CNN)
Den 14-årige pige var det yngste af Darbesh Khans fem børn. (Screendump fra CNN)
Følg Krimi

En 14-årig piges død har skabt stor vrede i Bangladesh, og skandalen sætter landets udbredte brug af Sharialovgivningen under pres.

Hena Ahkter blev pisket til døde, efter hun blev idømt 101 piskeslag af et ældreråd for at have en affære med en gift mand.

Voldtaget på vej til toilettet
Men ifølge pigens far, daglejeren Darbesh Khan, blev hun voldtaget og tæsket af manden - hendes egen fætter, Mahbub Khan.

Det skriver CNN.

Hena Akhter var angiveligt på vej til et fællestoilet i den lille landsby i distriktet Shariatpur, da den noget ældre fætter overfaldt hende, stoppede et stykke tøj i munden på hende og voldtog og bankede hende i et krat.

Dømt af ældreråd
Hans kone hørte pigens desperate skrig, der blev til mumlen gennem stoffet, og tog sin mand på fersk gerning, men reagerede ved at deltage i det voldelige overfald på Hena Akhter.

Næste dag besluttede landsbyens ældreråd i henhold til Sharialovgivningen, at den 14-årige pige skulle idømmes 101 piskeslag for 'affæren', mens den gifte mand blev idømt 201 piskeslag.

Han formåede at undslippe efter få rap med pisken, men den skrøbelige pige udstod 70 slag, før hun segnede om på jorden.

Hun døde en uge senere på hospitalet.

Patologer løj
Patologerne fastslog i første omgang dødsårsagen som selvmord, men efter at sagen er kommet i medierne har en ny undersøgelse vist, at hun døde af indre blødninger. Patologerne bag den oprindelige erklæring bliver nu retsforfulgt.

Det er forbudt ved lov at praktisere Sharialoven i Bangladesh, og der er nu igangsat en tilbundsgående efterforskning, hvor adskillige personer er blevet anholdt.

Hver anden kvinde tæskes i hjemmet
Bl.a. er Mahbub Khan nu i politiets varetægt, og han kan se frem til at blive sigtet for voldtægt.

Bangladesh betragtes som et demokratisk og moderat muslimsk land, men på grund af dets udprægede patriarkalske traditioner anslås det, at tæt ved hver anden kvinde udsættes for overgreb i hjemmet, ligesom mange udsættes for voldtægt, voldelige overfald og syreangreb, skriver CNN.

Seneste nyt

Partimoder Pia kan ikke slippe magten

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.