Gidsel-far tynget af skyld

Faren, Jan Quist Johansen, er den, der virker mest påvirket af gidselsituationen. Han er formentlig tynget af skyld og ansvarsfølelse, ifølge krisepsykolog

Foto: DR
Foto: DR

Jan Quist Johansen virker mest påvirket af den belastende situation, som de danske gidsler i Somalia er i. Det fortæller Ekstra Bladets journalist, der har været ombord på det skib, hvor familien holdes fanget.

Farens mentale nedbrud kan skyldes, at han er tynget af ansvarsfølelse som familiens overhoved.

- Det afhænger af, hvordan hans rolle i familien er. Hvis rollefordelingen har været sådan, at han er den, der tager beslutningerne, og det er ham, de andre læner sig op ad, så kan det føles som en større belastning for ham, hvis han ikke kan leve op til sin ansvarlighed, siger krisepsykolog Dorte Hjortkjær, der er indehaver af virksomheden krisepsykolog.com til ekstrabladet.dk.

Føler skyld
Hun påpeger, at dårlig samvittighed også kan tære på de mentale kræfter.

- Der kan selvfølgelig være efterrationaliseringer omkring, hvorfor de er kommet i den situation, der kan påvirke, siger hun.

Henrik Lyng, ledende psykolog i Beredskabsstyrelsen med kriser, traumer og angst som speciale, peger også på, at det lægger et ekstra pres på forældrene, at de har bragt deres børn i denne situation.

- De har kendt til, at der var en risiko ved det her, og så har de valgt for deres børn. Det er klart, at det lægger et andet pres på dem, fordi de er de ansvarlige. Ingen har lyst til, at der skal ske ens børn noget, og s let ikke i en situation, man selv har bragt dem i, siger Henrik Lyng.

Han påpeger, at farens reaktionsmønstre kan være fornuftige nok.

- Det er naturligt, at man opfører sig meget apatisk og handlingslammet i sådan en situation. Og det er fornuftigt nok, for i fangenskab skal man forholde sig passivt, siger han.

Nyt styrkeforhold
Ekstra Bladets journalist, der har været på fragtskibet, hvor familien er fanget, fortæller, at Jan Quist Johansen ser træt ud og virker syg, mens de andre er triste og kede af det.

I en ekstrem situation som den familien Quist Johansen og deres gaster er i, kan der sagtens opstå nye styrkeforhold.

- Det er en mulighed, at man kan opleve nogle, der bliver ekstremt stærke og overtager styringen. Så når den ene er nede, så er der andre, der rejser sig. Her kan moren være en vigtig medspiller, siger Dorte Hjortkjær.

I forhold til børnene kan det påvirke dem både her og nu og på lang sigt, at de ser, at de voksne ikke har styr på situationen, som de måske er vant til. For børn læser lynhurtigt voksne.

- Det vil være en påvirkning for børnene at se, at forældrene her er sårbare. Børn i særdeleshed har ikke den livserfaring, der fortæller dem, at tingene bliver også gode igen, siger hun og påpeger, at deres liv formentlig ikke vil være det samme, når de kommer hjem.

- Man har fået indsigt i andre sider af samme personer. Og i alle katastrofesituationer taler folk om 'før' og 'efter'. Men det er ikke nødvendigvis dårligt. Nogen taler om det som en berigelse. At det gør mig stærkere, siger Dorte Hjortkjær.