Pony aflivet efter rottweiler-angreb

Rottweiler amok i blodrus i Sønderjylland. Røg i struben på shetlandspony, der måtte aflives

Ved du, hvem der lod denne dræberhund løbe løs i Toftlund tirsdag aften, så hører politiet gerne fra dig. (Politifoto)
Ved du, hvem der lod denne dræberhund løbe løs i Toftlund tirsdag aften, så hører politiet gerne fra dig. (Politifoto)
Følg Krimi

En Rottweilers blodrus skabte skræk og død i Toftlund i Sønderjylland tirsdag, hvor hunden overfaldt en schæferhund og skambed en shetlandspony, der efterfølgende måtte aflives.

Rottweileren er i dag blevet aflivet, og politiet leder nu efter ejeren af den blodtørstige hund, der angreb tirsdag aften.

Angrebet skete, mens den stakkels shetlandspony stod i en hesteboks på ejendommen i Toftlund.

Rottweileren bed et stort sår i ponyens strube og bed efterfølgende næsten det venstre forben af shetlandsponyen. Derefter bed rottweileren en schæferhund, der hører til på ejendommen.

Bed sig fast i ponyen
Ejeren af shetlandsponyen måtte slå rottweileren gentagne gange med en jernstang, før den slap sit greb om ponyen.

En tilkaldt dyrlæge aflivede efterfølgende ponyen, der ikke havde mulighed for at overleve det blodige angreb.

Dyrlæge: Den hund er sindssyg
Onsdag vurderede en dyrlæge, at rottweileren var så aggressiv og utilregnelig, at den skulle aflives, og i medfør af hundelovens paragraf 6 stk. 5 blev hunden derpå aflivet med en dødelig sprøjte.

Syd- og Sønderjyllands Politi beder nu offentligheden om hjælp til at finde hundens ejer.

Hunden beskrives som en sort rottweilerblanding med lidt brunt om munden, tæve, med tydeligt rottweiler-præg, men betydeligt mindre af størrelse end normalt for en Rottweiler. Den var i normal foderstand og bar et læderhalsbånd, men er hverken chippet eller øre-tatoveret.

Hvis du kender dræberhunden fra Toftlund, kontakt da Syd- og Sønderjyllands Politi på telefon 114.

Mere fra Ekstra Bladet+

Det ligner selvskade for regeringen og Danmark

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind