Blodig ildkamp om danske gidsler

Adskillige meldes dræbt, da regeringsstyrker og pirater kom i kamp torsdag eftermiddag - danskerne flyttet, men i god behold

Følg Krimi

Den værst tænkelige situationen er indtruffet omkring de syv danske gidsler i Somalia.

Torsdag eftermiddag kom det til en blodig ildkamp mellem de somaliske pirater og regeringsstyrker fra Puntland-regionen, som nærmede sig området, hvor danskerne holdes fanget.

Det fortæller adskillige kilder fra området omkring Bandar Beyla til Ekstra Bladet og norske VG Nett.

De syv danskere er i god behold, men blev straks flyttet fra skjulestedet på land tilbage på deres båd, melder kilderne. Her bevogtes de af 15 bevæbnede mænd og to mindre fartøjer.

Pirat-forstærkning
Dramaet begyndte, da 200 yderligere pirater natten til torsdag kom til stedet for at forstærke deres kumpaner, som holdt danskerne fanget i området Hul-anod.

Denne ekstra styrke afvæbnede regeringssoldater, som befandt sig 10 km fra Hul-anod.

Da myndighederne hørte dette, blev 10 køretøjer sendt af sted mod området fra provinshovedstaden Qardho ca. 250 km borte.

Fanget i baghold
Piraterne fik imidlertid informationer om modangrebet fra deres folk i Qardho. Banditterne rykkede til en position 15 km fra Hul-anod og angreb regeringsstyrkerne fra et baghold, da de nåede frem.

Under kampene er mindst ni soldater og tre pirater dræbt, ligesom en lokal hyrde mistede livet i krydsilden, siger en kilde.

En anden kilde siger, at 10 regeringssoldater mistede livet, og at piraterne erobrede fire køretøjer.

Regeringsstyrkerne har nu trukket sig tilbage til landsbyen Humbeys 110 km fra Hul-anod.

Udenrigsministeriet tavs
Herhjemme lyder det fra Udenrigsministeriets Borgerservice:

- Vi ved ikke andet, end det vi lige har været inde og læse på jeres hjemmeside.

Udenrigsministeriet tilkendegiver i øvrigt, at der generelt ikke kommenteres på de syv danskeres situation.

Den norske piratforsker Stig Jarle Hansen siger:

- Kilder oplyser til mig, at der var kraftige skudvekslinger i området i dag (torsdag, red.) ved 17.30-tiden lokal tid.

- Det var også en skudveksling onsdag

Seneste nyt

Hun mobber. Hun intimiderer. Hun håner.

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.