Annonce:
Annonce:

Revisor: Hun snød os med forfalskninger

Amanda Jacobsen har som direktør for Gate Gourmet Danmark angiveligt stjålet 130 millioner, mens revisorerne har blåstemplet hendes regnskaber

Den svindelanklagede Amanda Jacobsen har angiveligt snydt med forfalskede dokumenter. (Privatfoto)
Den svindelanklagede Amanda Jacobsen har angiveligt snydt med forfalskede dokumenter. (Privatfoto)
Annonce:
Følg Krimi

TV: Her er svindleren Amandas nye luksus

Ifølge Gate Gourmet i Schweiz er det lykkedes Amanda Jacobsen at snyde revisorerne og stjæle 130 millioner kroner som direktør for flycateringselskabets afdelinger i Norden.

Hvordan hun ene kvinde kunne snyde firmaets internationalt anerkendte revisionsselskab PricewaterhouseCooper for så svimlende et beløb, bliver nu undersøgt både i Danmark og i Schweiz.

Læs også: Så dekadent levede svindelanklaget

For Amanda Jacobsens regnskaber - både for Gate Gourmet Danmark ApS og Gate Gourmet Northern Europe ApS - er gået glat igennem uden nogen anmærkninger, da regnskaberne blev gjort op for 2009.

'Det er vores opfattelse, at årsregnskabet giver et retvisende billede', skrev revisorerne fra PricewaterhouseCooper til begge regnskaber.

Næsten umuligt at afsløre
Men den opfattelse har nu ændret sig dramatisk.

Annonce:

- Vi er ved at finde ud af, hvad der er foregået, men der er dokumentforfalskninger involveret, så det kan være sindssygt problematisk at finde ud af, siger den presseansvarlige hos PricewaterhouseCooper i Danmark, Claus Fonnesbech, til ekstrabladet.dk.

Men hvordan kunne det lade sig gøre at snyde jer?

- Når en administrerende direktør beslutter sig for at snyde revisionen og omgå de interne kontroller - blandt andet via dokumentfalsk - så er det stort set umuligt for revisionen at opdage det, siger Claus Fonnesbech.

Den danske direktør selv er tilsyneladende gået under jorden og svarer ikke på henvendelser til nogen af sine fem danske telefonnumre.

Hun er endnu ikke politianmeldt.

Læs hele årsregnskabet for Gate Gourmet Denmark (pdf).

Læs hele årsregnskabet for Gate Gourmet Northern Europe (pdf).

Ved du noget? Så send en sms til 1224 (alm. sms-takst) eller en mail til 1224@eb.dk.

Annonce:
Annonce:
Annonce:

Mere fra Ekstra Bladet+

Nej tak, Søren Pape - du skal ikke være statsminister
Annonce:

Udforsk Ekstra Bladet+

Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:
Annonce:
Annonce: