Anklager kræver 16 år

Stewardesse-drabet: - Da Marian Clita er udlænding, er der ikke retspraksis for en forvaringsdom, siger anklageren i Københavns Byret

Rovmorderen Marian Clita føres ind i Københavns Byret. (Foto: Kristian Linnemann)
Rovmorderen Marian Clita føres ind i Københavns Byret. (Foto: Kristian Linnemann)
Følg Krimi

I dag falder der dom i sagen fra sidste år, hvor den norske stewardesse Vera Vildmyren brutalt blev myrdet på Radisson Blu-hotellet i København.

Morderen, den 59-årige rumæner Marian Clita, overfaldt hende på hendes værelse, hvor han med brutal vold og 38 snitsår i ansigt og på hals tog livet af hende. Herefter stjal han penge og værdigenstande fra stewardessen, hvorefter han koldblodigt forlod værelset uden at fortrække en mine.

Familien til den dræbte stewardesse udtrykte i går, at de gerne så morderen Marian Clita idømt en forvaringsdom.

Men i dag skal der være strafudmåling i Københavns Byret, og anklager Anne Birgitte Stürup vil give rumæneren 16 år bag tremmer for drabet på Vera Vildmyren i fjor.

LÆS OGSÅ: Han kan være ude om få år

- Da Marian Clita er udlænding giver det ingen mening med en forvaringsdom. Derfor; på grund af de skærpede omstændigheder - blandt andet drabets voldsomhed, hans mentale tilstand og fordi han efterfølgende lavede et røveri - anbefaler jeg 16 år, siger Anne Birgitte Stürup i retten.

Kort forinden ridsede hun tiltaltes barn- og ungdom op.

Hun fortalte blandt andet, at han allerede i 3. og 4. klasse begyndte at stjæle fra venner og voksne.

SE OGSÅ (TV): Se Veras morder

Som 17-årig fik han sin første fængselsdom.

I alt har han siddet i fængsel i 21 år i Rumænien. Blandt andet for et mord - men under omstændigheder anklageren ikke kender til, da det var sket for mange år siden.

Forsvarer: Tag alderen i betragtning
Umiddelbart efter Anne Birgitte Stürup havde krævet 16 år for drab og røveri, fremlagde Clitas forsvarsadvokat sin vurdering af sagen.

- Min klient er ved at være oppe i alderen, og det synes jeg, man skal tage i betragtning, når man skal fastsætte straffen.

- Da vi ikke kender de pågældende domme fra Rumænien, så mener jeg ikke, man kan tage de domme i bragtning.

- Derfor mener jeg også, Marian Clita skal idømmes 12 års fængsel, siger forvarer Michael Steffensen.

Der vil blive afsagt dom i dag klokken 15.00.

ekstrabladet.dk følger sagen.

Ubegrænset Sport
Ekstra Bladet
Så løber du aldrig tør
79
,-
/md.
LIGE NU

Mere fra Ekstra Bladet+

Fiduskunst og magistervrøvl

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Udforsk Ekstra Bladet+