Han kan være ude om få år

I dag får Marian Clita sin straf for at slå Vera Vildmyren ihjel med slag og 38 knivstik

Marian Clita får i dag sin straf. (Foto: Kristian Linnemann)
Marian Clita får i dag sin straf. (Foto: Kristian Linnemann)
Følg Krimi

I går blev Rumænske Marian Clita kendt skyldig i at have dræbt stewardessen Vera Vildmyren med 38 knivstik.

I dag får han sin straf, men den brutale morder kan være ude om ganske få år.

LÆS MEGET MERE I EKSTRA BLADET I DAG. Køb eBladet her.

LÆS OGSÅ: - Jeg er ingen Hannibal Lecter

Clita er dømt efter straffelovens paragraf 237, som siger: ’Den, som dræber en anden, straffes for manddrab med fængsel fra 5 år indtil på livstid’.

Da Clita samtidig er fundet skyldig i røveri mod Vera Vildmyren, er det en skærpende omstændighed.

Det er derfor mest sandsynligt, at han idømmes fængsel fra 12 år til livstid.

Hvis han idømmes en tidsbestemt straf, kan han som udlænding regne med prøveløsladelse efter halv tid.

Eksempelvis efter seks eller otte år, hvis han idømmes enten 12 eller 16 år.

Vurderes hvert andet år
Han kan også få en forvaringsdom, som er tidsubestemt.

Den gives til særligt farlige personer, som har begået alvorlig personfarlig kriminalitet, og som man mistænker kan begå ny kriminalitet på fri fod.

En forvaringsdom kan første gang prøves ved en domstol efter fem år, og hvis man ikke løslades, bliver den vurderet hvert andet år.

Udvises af Danmark
Behandlingsdom kan gives til psykisk syge kriminelle, men Clita er ikke af Retslægerådet blevet vurderet som psykisk syg.

Han betegnes af eksperterne som ’karakterafviger i svær grad’ – i talesprog psykopat.

Uanset straffen vil han efter endt afsoning blive udvist af Danmark for bestandig.

Læs også: Anklager: - Han er psykopat

Marian Clita har hele vejen igennem nægtet sig skyldig i drab. Han har forklaret, at det var stewardessen, der angreb ham og at han tildelte hende fire knytnæveslag.

Om de 38 snitsår ha han sagt.:

- Jeg ved ikke, hvor alle de skader kommer fra. Jeg forestiller mig, at knapperne på min habit har skåret hende.

Vera Vildmyrens familie, som har overværet hele retssagen håber på en forvaringsdom, for her er der mulighed for, at rovmorderen aldrig kommer på fri fod.

- Det må være det bedste i den her sag, selv om straffen aldrig kan blive retfærdig, siger Egil Vildmyren til Ekstra Bladet i dag.

LÆS MEGET MERE I EKSTRA BLADET I DAG. Køb eBladet her.

- Rovdyret: Jeg er helt normal

- Sådan blev Vera fundet

- Familien: Luk ham aldrig ud

Mere fra Ekstra Bladet+

Uduelighed er ingen hindring for millionløn

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Udforsk Ekstra Bladet+