Rottweiler skabte panik i Slagelse

En løs Rottweiler gjorde beboerne på en villavej i Slagelse så skræmte, at politiet måtte i aktion

Følg Krimi

Politiet i Slagelse måtte mandag morgen agere hundefangere, efter der blev slået alarm om en løs kamphund på villavejen Jasminvej i Slagelse.

- Det viste sig, at der var tale om en stor rottweiler, som gik rundt i området uden halsbånd. Da hunderfangere er noget, der desværre kun findes i Anders And-blade, måtte vi fange den, siger vagtchefen hos Sydsjællands- og Lolland-Falsters Politi.

Politiet afspærrede for en sikkerheds skyld hele vejen, mens indfangningen fandt sted.

Glad for henvendelser
- Den var heldigvis ikke bidsk, så den lod sig fange ind ved hjælp af nogle hundekiks og et par klap på hovedet, siger vagtchefen til ekstrabladet.dk.

Han er alligevel glad for henvendelserne fra offentligheden.

- Det er jo en ordentlig kleppert, og det kunne da lige passe, at den havde bidt et af kvarterets nysgerrige børn, siger vagtchefen.

Hunden er nu blevet kørt til et dyreinternat, hvor man håber på at en ejer snarest henvender sig.

Mere fra Ekstra Bladet+

Det ligner selvskade for regeringen og Danmark

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind