Politi løslader højreekstremist

Efter en analyse af kemikalier er der ikke længere grund til at holde højreekstremist fængslet

Nordsjællands Politi har løsladt den 43-årige mand, der blev anholdt i forbindelse med en ransagning i Hørsholm den 12. januar. Ved ransagningen blev der fundet en række kemikalier, som politiet nu har fået analyseret.

Manden har tilknytning til det højreekstreme miljø og har optrådt som talsmand for Danmarks Nationale Front.

- Vi har nu fået analyseret kemikalierne. Jeg vil ikke komme ind på, hvad det er, men der er ikke grundlag for at have ham siddende fængslet længere, siger efterforskningsleder Henning Svendsen til Ritzau.

- Vi valgte at løslade ham i onsdags, men han er stadig sigtet for overtrædelse af våbenloven for at ville fremstille sprængstoffer, siger Henning Svendsen.

Politiets Efterretningstjeneste var med, da Nordsjællands Politi ransagede bopælen på Ubberødvej i Hørsholm. Efterretningstjenesten beskæftiger sig blandt andet med overvågning af ekstremistiske miljøer

Ud over kemikalier fandt betjentene også ammunition, kanonslag og en strømpistol under ransagningen.

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste historier, så du altid får det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokale nyheder

Få nyheder fra dit nærområde, og hold dig opdateret på vejr, trafik og erhvervs-nyheder i dit nabolag.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant?? Gem artiklen til senere.

En del gerningsmænd synes at gå fri