Annonce:
Annonce:

Øksemanden skyldig i terror

Mohamed Geele er netop blevet dømt skyldig i terror og drabsforsøg på tegneren Kurt Westergaard. Straffen afgøres i morgen

Mohamed Geele køres væk fra Kurt Westergaards hjem, efter at han nytårsdag 2010 angreb huset med en økse. (Foto: Claus Bonnerup)
Mohamed Geele køres væk fra Kurt Westergaards hjem, efter at han nytårsdag 2010 angreb huset med en økse. (Foto: Claus Bonnerup)
Annonce:
Følg Krimi

Den 29-årige somalier Mohamed Geele er torsdag klokken 12 blevet dømt skyldig i terror og drabsforsøg på tegneren Kurt Westergaard.

Kurt Westergaard var lettet, da han kommenterede dommen.

- Jeg er meget tilfreds. Jeg har altid opfattet ham som terrorist, der ville slå mig ihjel. Han var en hellig kriger, der ville slå mig ihjel og nyde sit martyrium ved efterfølgende selv at blive slået ihjel, siger Kurt Westergaard i en første kommentar til dommen til dr.dk.

Mohamed Geele blev samtidig kendt skyldig i grov vold mod en betjent i forbindelse med anholdelsen.

Annonce:

Anklageren Kirsten Dyrmann har argumenteret for, at angrebet, hvor Geele med en økse gik løs på døren til badeværelset, og hvor han efterfølgende kastede øksen efter en politibetjent, skabte enorm uro, kaos og frygt, så det vakte opsigt verden rundt. Derfor mente hun på forhånd, at overfaldet kommer ind und terrorparagraffen.

To af nævningene i retssagen ville også have Geele dømt for drabsforsøg på betjenten - men det endte ned en dom for overtrædelse af den grove voldsparagraf.

Forsvareren Niels Christian Strauss har især forsøgt at rejse tvivl om netop den udlægning.

– Følte I jer selv skræmte, eller syntes I bare, det var skrækkeligt for Kurt Westergaard, da I hørte om det, spurgte han, da han i sin procedure tidligere på ugen henvendte sig direkte til nævningene.

Det er præcis den sondring, som domstolen lnu har afgjort. Foruden at de også vurderede, at beviserne var stærke nok til at fastslå, at somalieren ville slå tegneren ihjel.

Selv har Mohamed Geele gentagne gange fortalt, at han ikke ville gøre Kurt Westergaard noget ondt, blot skræmme ham til at stoppe sin fremturen i debatten om Mohammed-tegningerne.

Annonce:

Retten afgør først i morgen den endelige straf. Anklageren går efter en fængselsstraf og udvisning for bestandig.

Annonce:
Annonce:
Annonce:

Mere fra Ekstra Bladet+

Annonce:
Det er farligt at leve, du kan dø af det
Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:
Annonce:
Annonce: