Efter knap et år som studerende på amerikansk jord fik studieopholdet for en dansk mand en brutal afslutning, da han i weekenden kørte galt og blev dræbt i en eneulykke i byen Palo Alto i Californien.
Lørdag eftermiddag kom den 25-årige dansker Rune Thode Nielsen kørende på en regnvåd gade, da han af endnu uforklarelige årsager mistede herredømmet. Bilen torpederede et vejskilt, hvorefter bilen fortsatte over i et træ og en parkeret bil, før bilen endelig stoppede i forhaven til en villa.
Stod ikke til at redde
Ifølge lokalt politi kom den unge dansker slemt til skade og blev senere erklæret død på ulykkessstedet.
Rune Thode Nielsen kom til Stanford University som udvekslingsstudent fra DTU i februar for at studere nanotechnologi.
- Hvis der er nogen, der udfører videnskabeligt arbejde på højt niveau, siger det sig selv, at der er tale om et stort tab. Det er tabet af en brilliant person, udtaler talskvinde Lisa Lapin fra Stanford University ifølge mercurynews.com.
Højt respekteret af alle
- Nielsen var kendt for sine varme personlighed og hans kærlighed til livet. Han rejste rundt i verden og udførte frivilligt arbejde for andre mennesker. Han var altid parat til at give en hjælpende hånd, siger Karen McNay, der har ansvaret for de udvekslingsstuderende på Standford University.
- Han var højt respekteret af alle på universitet, siger hun.
Det er endnu ikke klarlagt, om det var alkohol, vejrforhold eller hastighed eller andet, der var årsag til ulykken, som stadig efterforskes.
Standford Universitet afholder i starten af januar en mindehøjtidelighed, når de studerende vender tilbage fra juleferien.
Det danske Udenrigsministerium bekræfter overfor ekstrabladet, at en dansker er blevet dræbt.
- Jeg kan bekræfte, at en dansker er død i en trafikulykke i USA, og at hans pårørende er blevet underrettet, lyder det fra Borgerservice.