Alle ambassader i Rom tjekkes for bomber

Samtlige ambassader i Rom skal nu gennemgås, efter eksplosioner på schweizisk og chilensk ambassader

Italiensk politi har indledt tjek af samtlige ambassader i Rom, efter at der torsdag eksploderede brevbomber på den schweiziske og den chilenske ambassade i byen.

En person blev såret på hver af de to ambassader i Rom, der torsdag blev ramt af brevbombeterror.

På Ukraines ambassade i den italienske hovedstad har man fundet en mistænkelig pakke. En nærmere undersøgelse fik dog fastslået, at der ikke var tale om en brevbombe, oplyser en talsmand for ambassaden.