Et udslip af kemikalier på Arlas mejeri i Taulov mellem Kolding og Fredericia, får politiet til at give folk i byen besked på at blive inden døre.
Politiet opfordrer folk, der skal på arbejde i området, til at blive væk.
- Vi ved endnu ikke med sikkerhed, hvad der er lækket, men der er i hvert fald tale om salpetersyre og muligt andre stoffer, der udvikler meget giftige dampe, hvis de blander sig, siger vagtchef Jesper Duus ved Sydøstjyllands Politi.
- Det er noget giftigt noget. Og udslippet er ikke stopper endnu, forklarer vagtchefen.
- Det er meget farligt. Man skal lytte til advarslen og holde sig inde døre. Folk i biler skal slukke for deres ventillationsanlæg og følge politiets anvisninger.
Der aktiveres nu sirenevarsling i området.
- P.t. kan trafikanter, der skal mod Fyn fra Kolding-siden ikke komme igennem. Og folk ved Fredericia kan hverken komme mod Vejle eller Kolding, lyder det fra vagtchefen.
E 20 Taulov-motorvejen mellem Kolding og Fredericia samt Østjyske Motorvej mellem Fredericia og Vejle er spærret i alle retninger, og det er uvist, hvornår de åbner igen.
Luk døre, vinduer og ventilationsanlæg
- Der er ingen beboelse i området, men de, der er på arbejde på de nærliggende virksomheder, skal blive indenfor og lukke døre, vinduer og ventilationsanlæg. De, der skal møde til morgen, skal blive væk, siger vagtchefen.
- Vi har sendt bud efter specialister fra Herning, der kan måle nedfald af nitrøse gasser, så jeg er bange for, at det kan vare til op ad formiddagen, siger vagtchefen.
V ed du noget om udslippet, eller er du i nærheden, så skriv til 1224@eb.dk eller sms til 1224. (Det koster almindelig sms-takst)
Læs mere om mejeriet her (eksternt link).
LIVE CHAT: Fortæl andre om vejr og trafik fredag
LIVE TV: Se vejret i København - og fortæl/læs om vejret, hvor du er lige nu