Tilfældig kvinde skudt i bandeopgør

En mor blev skudt for øjnene af sin to-årige søn, da hun pludselig befandt sig midt i et bandeopgør i Sacramento

Den enlige mor blev skudt, da et skyderi i en barber shop flyttede ud på parkeringspladsen. (Foto: AP)
Den enlige mor blev skudt, da et skyderi i en barber shop flyttede ud på parkeringspladsen. (Foto: AP)

Monique Nelson var på det forkerte sted på det forkerte tidspunkt, da hun i går blev skudt og dræbt foran et butikscenter på Stockton Boulevard i Sacramento.

Skyderiet startede, da to mænd kom ind i Flycut and Styles Barber Shop og åbnede ild mod to andre mænd i salonen.

De to mænd inde i salonen var også bevævnede og besvarede ilden.

Skyderiet flyttede herefter ud på parkeringspladsen, hvor en kugle tilfældigt ramte , den enlige mor Monique Nelson, der stod ved sin Chevrolet SUV sammen med sin to-årige søn. Drengen blev ikke ramt.

Seks personer blev såret under skyderiet.

Fire blev behandlet på stedet, mens to mænd på 27 og 20 år senere blev kørt på hospitalet af bekendte.

Den 20-årige mands skader er livstruende, oplyser Tim Curran fra Sacramento County Sheriff's Department.

Flere af de tilskadekomne menes at have været involveret i selve skyderiet.