Jeg er ked af, at de reddede mit liv

Den 46-årige Torben Vincentz ærgrer sig over, at lægerne reddede ham, efter han havde slået sine to børn ihjel

12-årige Louise og 9-årige Oliver blev fundet dræbt i familiens hjem. (Foto: Privatfoto)
12-årige Louise og 9-årige Oliver blev fundet dræbt i familiens hjem. (Foto: Privatfoto)

RETTEN I ROSKILDE (ekstrabladet.dk): - Jeg er ked af, at lægerne reddede mit liv.

Sådan lød det fra 46-årige Torben Vincentz, der i dag blev afhørt i Retten i Roskilde. Den 46-årige mand er anklaget for drabet på sine to børn: 12-årige Louise og 9-årige Oliver.

Torben Vincentz blev fundet dødeligt såret af sin ekskone, Dorthe Vincentz, den 29. januar i år, efter Torben Vincentz havde dræbt de to børn.

Da han havde myrdet sine børn, drev han kniven i sig selv og fik alvorlige såret i både brystet, maven og håndleddene, men det 'lykkedes' lægerne på Rigshospitalets Trauma Center at redde Torben Vincentz' liv.

Under afhøringen kom det også frem, at Torben Vincentz i dag kun er i live, fordi hans præst og hans bror, Frank Vincentz, gjorde en indsats, efter lægerne havde reddet ham.

Det var kun politiafhøringen af Torben Vincentz der sikrede, at nævningerne i dag fik skildringen om hvordan den grufulde tragedie var sket.

- Jeg kan ikke huske, hvordan det skete, sagde Torben Vincentz næsten vredt, da han blev afhørt i dag.

Drabssagen mod den i dag 46-årige mand begyndte her til morgen, hvor anklageren krævede faderen idømt fængsel på livstid.