Faderens venner rystede: Han ville så gerne have en familie

- Vi forstår slet ikke, hvad der er gået galt, lyder det fra en ven til den 47-årige mand, der mandag tog livet af sin otteårige søn og derefter begik selvmord

(Foto: Team 112-aarhus)
(Foto: Team 112-aarhus)

- Vi forstår slet ikke, hvad der er gået galt. Som jeg kender ham, var han verdens rareste mand, og det eneste han ønskede sig, var en familie. Det ville han så gerne have.

Sådan lyder det fra en ven til den 47-årige mand, der mandag eftermiddag skød sin otteårige søn og derefter sig selv i en beboelsesejendom i Skødstrup ved Århus.

- Alle, der kender ham, er rystede. I chok. Det er forfærdeligt, tilføjer vennen til ekstrabladet.dk.

Familien betegner sagen som en familietragedie .

På sin Facebook-profil skrev den 47-årige søndag aften:

'Jeg vil aldrig glemme dig, du vil altid være en del af mig.'

'Du har givet mig de bedste timer og oplevelser i mit liv, du var mit liv.'

Faderens lejlighed ligger i et 36 meter højt højhus med 21 lejligheder, der er eksklusivt opført i et nedlagt siloanlæg. Byggeriet kaldes i daglig tale for "Siloetten".

Moren til sønnen er underrettet om drabet.

Hende og faderen blev ifølge den 47-åriges facebookprofil gift i 2000. Under info beskriver han sin civilstatus som: 'it's complicated (det er kompliceret).